| Flere

Basiskursus

Målgruppe/formål
Dette kursus henvender sig først og fremmest til den "voksne" kommende instruktør eller til instruktører, der gerne vil føres "up to date". Det vil sige, at kurset er for dig som er en nysgerrig forælder, der godt kunne tænke sig at hjælpe til i lokalforeningen eller for dig som ikke har været på kursus i lang tid.

Indhold
Kurset indeholder mange og omfangsrige områder og aktiviteter. Det er instruktøren og det enkelte hold, der i fællesskab vælger de områder ud, der er væsentligt at arbejde med for lige netop dette hold.
På dette kursus arbejdes der i teori og praksis med forskellige emner, som alle sigter mod en større indsigt i og forståelse for:
 - Hvad er en god instruktør?
 - Hvorfor skal vi lege og hvordan?
 - Hvordan underviser jeg i de forskellige stilarter?
 - Hvad er mekaniske principper?
 - Hvad kan børn og unge?
 - Hvordan tilrettelægger jeg en lektion?

Forudsætninger
At du er voksen (ikke under 17 år) og interesseret i at undervise i svømning, - evt. har erfaring med undervisning i svømning eller andet.

Deltagelse i DGI svømnings kurser er målrettet nuværende og kommende instruktører.

Kurset har til formål at kvalificere til instruktørarbejde (videreformidling) i foreningen.